26. december 2004

Verona, Italien
Der er kommet hele fem nye breve til Brevkassen. Fire af disse er reaktioner på et brev fra sidste uge, hvor en læser efterlyste oprindelsen til et citat. Det sidste vedrører ovenstående billede, der er taget i Verona, Italien.

Nytår Dette er så årets sidste opdatering.
I modsætning til sidste år har dette år været forskånet for nedbrud/afbrydelser hos udbyderen, og det er jo godt. Lad os håbe, at næste år bliver lige så driftsikkert.
I ønskes alle et godt nytår, og velkommen tilbage når siden opdateres igen næste år - 2. januar 2005.

Se resultatet af dette års Julekalender-Quiz.
Se hvem der vandt, hvem der svarede rigtigt de enkelte dage, og hvad du skulle have svaret, hvis du skulle have vundet.


19. december 2004

Julequiz For 30 år siden kunne en annonce for Totalpetroleum tage sig således ud, og nok var der tale om en kvartet, men helt styr på bandmedlemmerne var der ikke.

Julequiz Deltag i årets Julekalender-Quiz.
I lighed med de sidste par år skal vi igen have en lille hyggelig extra-quiz i dagene frem til jul. Prøv om du kan høre, hvilket nummer dagens lydklip stammer fra. Jo flere der deltager, jo bedre. Så byd bare ind - også selv om du ikke tror du kan vinde den samlede konkurrence.
Klik på billedet eller dette link: Julekalenderquiz.

Der er i denne uge to nye breve til Brevkassen. Det ene drejer sig om hvorvidt et citat hidrører fra et nummer med d'herrer, og det andet om hvornår et nummer udkom første gang.


12. december 2004

Julequiz Deltag i årets Julekalender-Quiz.
I lighed med de sidste par år skal vi igen have en lille hyggelig extra-quiz i dagene frem til jul. Prøv om du kan høre, hvilket nummer dagens lydklip stammer fra. Jo flere der deltager, jo bedre. Så byd bare ind - også selv om du ikke tror du kan vinde den samlede konkurrence.
Klik på billedet eller dette link: Julekalenderquiz.

Automester Det er lykkedes at fremskaffe de seks radiospots, som d'herrer har lavet for AutoMester. Under Historik kan du høre de første tre, som blev bragt i sidste uge. Dette er de sidste tre:
Der er tilføjet et arrangement i City 2 den 19. december i Kalenderen. Der er nu også lavet et direkte link til billetkøb til det kommende show på Damhuskroen.


Farvel Edmondt
Det er med sorg vi har modtaget budskabet om journalisten og forfatteren Edmondt Jensens død i en alder af kun 61 år. Edmondt var ofte på pletten, når vi optrådte i det sønderjyske. Her er vi fotograferet sammen i Grindsted i 2002. Æret være hans ejendommelige minde.
Edmondt Jensen 2002


5. december 2004

Julequiz Deltag i årets Julekalender-Quiz.
I lighed med de sidste par år skal vi igen have en lille hyggelig extra-quiz i dagene frem til jul. Prøv om du kan høre, hvilket nummer dagens lydklip stammer fra. Jo flere der deltager, jo bedre. Så byd bare ind - også selv om du ikke tror du kan vinde den samlede konkurrence.

Julequiz Det er lykkedes at fremskaffe de seks radiospots, som d'herrer har lavet for AutoMester. De første tre kan du høre hér:
Der er i denne uge to nye breve til Brevkassen. Det er en opfølgning på sidste uges spørgsmål om numre der omhandler Grønland, samt de længe ventede becifringer til MIN LILLE DRENG.


28. november 2004

Julequiz Deltag i årets Julekalender-Quiz.
I lighed med de sidste par år skal vi igen have en lille hyggelig extra-quiz i dagene frem til jul. Prøv om du kan høre, hvilket nummer dagens lydklip stammer fra. Jo flere der deltager, jo bedre. Så byd bare ind - også selv om du ikke tror du kan vinde den samlede konkurrence.
Klik på billedet eller dette link: Julekalenderquiz.

Der er kommet fire nye breve til Brevkassen. Der spørges om hvem der spiller hvem, om hvilke numre der omhandler Grønland, om reklamespots fra Automester og endelig om et nummer med en radiator.


21. november 2004

Der er kommet endnu et spørgsmål til Brevkassen. Der spørges efter den musik, som blev brugt til d'herrers indslag i "Hund Og Hund Imellem".

Vi nærmer os december måned, og det plejer at være ensbetydende med kalender-quiz. Der arbejdes for tiden på den årlige af slagsen, og måske bliver der (igen) tale om et helt nyt koncept...
Gå ikke glip af denne enestående chance for at dyste om ære og værdighed (og hvem ved - måske en lille præmie) i kamp med ligesindede M&R-aficionados.


14. november 2004

Nederst på siden Udgivelser, er der nu lagt et direkte link til salg af d'herrers CD- og DVD-udgivelser hos Axel Music. Det virker med de fleste browsere, men ikke alle. Prøv det!

Der er kommet en opfølgning på et tidligere spørgsmål til Brevkassen. Jan Monrad har nogle supplerende oplysninger vedrørende et væddemål, der dog ikke ændrer på selve udfaldet.


7. november 2004

La Costa King Size Fra Poul M. Andersen har vi fået tilsendt en række sort/hvide billeder, som han har taget i forbindelse med en optræden i Odense i begyndelsen af 90'erne. Billederne er stillet kvit og frit til rådighed, og kan nu beskues i Galleriet.

Der er kommet tre nye spørgsmål til Brevkassen. Der er én der vil høre, hvornår d'herrer optrådte uden for Billund Centret i 70'erne, og de to andre spørgsmål går begge på, hvad der helt præcist bliver sagt i et nummer - altså ikke det samme...


24. oktober 2004

Twist and Shout
Lørdag d. 30.10. kl. 20.50 medvirker Monrad & Rislund i programmet Twist & Shout på TV Charlie sammen med Mik Schack og Billy Cross. Programmet genudsendes søndag d. 31.10. kl. 18.10.

Der er kommet et enkelt brev til Brevkassen. Der bliver (igen) udtrykt undren over, at der findes hele tre forskellige måder at stave til Flanhar(d/t).


17. oktober 2004

Der er kommet fire nye breve til Brevkassen. Der spørges efter reklamespots hørt på lokalradioen, efter produktionsoplysningerne på den nye DVD, efter optræden i København og efter nogle akkorder samt navnet på et musikstykke.


10. oktober 2004

100% Underholdning
Selskabet bag d'herrers seneste udgivelser, CMC, har netop lanceret en video med en hel række af underholdende indslag fra forskellige danske kunstnere. Således også d'herrer selv, der er repræsenteret med nummeret MOGENS PÅ SAFARI fra deres egen video-udgivelse Panik I Pladderballe.
Videoen hedder "100% Underholdning" og er udkommet både på DVD og VHS. Dog har jeg foreløbig kun modtaget DVD-versionen, hvorfor det indtil videre kun er denne, der er blevet lagt ind i Udgivelsesoversigten. Jeg tror og håber dog på, at også VHS-versionen snart vil finde vej...


3. oktober 2004

Arrangementet 5. november i Frederikshavn er aflyst. Tjek ud hvor d'herrer ellers optræder i Kalenderen.

Der er kommet fem nye breve til Brevkassen. Der spørges efter en sketch, KØD PÅ BORDET er igen et emne, der udtrykkes utilfredshed med den nye udgivelse og d'herrers sceneoptræden (for få gamle numre), der spørges til Kalenderen og endelig er der et spørgsmål vedrørende Ole Fick og gamle plakater.


26. september 2004

Det Store Triumftog - Postkort

Nr. 3 På IFPI's officielle salgsliste har d'herrers seneste udgivelse "Det Store Triumftog" nu ligget med i toppen i 3 uger. I uge 37 gik den direkte ind på en 3. plads og faldt ugen efter til en 4. plads. Og i sidste uge rykkede den så igen frem på 3. pladsen! Bestemt ikke ringe, hva'ba'?
Følg fortsat med i udviklingen på www.hit-listen.dk. (Virker ikke med Netscape 4.06 - og måske andre)

Der er tilføjet endnu to arrangementer til Kalenderen.
Det er et ekstra (det 8.) show på Skråen i Aalborg 7. november samt et ekstra juleshow på Hotel Nørrevang på Falster 18. december.

Der er kommet endnu et brev til Brevkassen. Det er endnu engang manglen på KØD PÅ BORDET, der er emnet.


19. september 2004

D'herrers seneste udgivelse "Det Store Triumftog" har allerede placeret sig godt på IFPI's officielle salgsliste. I uge 37 gik den direkte ind på en 3. plads og i sidste uge holdt den såmænd en 4. plads. Ikke dårligt, ikke dårligt...
Følg selv med i udviklingen på www.hit-listen.dk. (Virker ikke med Netscape 4.06 - og måske andre)

Der er tilføjet en lang række arrangementer til Kalenderen.
Det drejer sig om en række arrangementer sidst i oktober og først af november, samt igen i år en serie juleshows på Hotel Nørrevang på Falster. Og så er d'herrer tilbage på Damhuskroen hver fredag og lørdag fra 4. februar og frem til påske.
VIGTIGT! Arrangementet i Vintersbølle Hallen er flyttet fra den 25. september til den 30. oktober. Til gengæld fremgår det nu, hvor man kan købe billetter.

Der er modtage fire nye breve, som nu er lagt ud i Brevkassen. Der spørges efter billetter, Ole Fick og optræden i Jylland, og så er der endnu et bud på teksten til bus-sangen samt kritik af det nye box-omslag.


12. september 2004

Denne søndag er opdateringen foretaget 'automatisk', da undertegnede var forhindret i at opholde sig ved computeren denne dag.
Af samme grund er det kun Velkomst-siden og Ugens Quiz der er opdateret. Svaret på sidste uges quiz, samt hvem der svarede rigtigt, må desværre vente til næste søndag.


5. september 2004

Det Store Triumftog - 5*CD Det Store Triumftog - DVD
Så er Monrad & Rislunds 30 års jubilæumsudgivelse: "Det Store Triumftog" blevet oprettet i hjemmesidens kartotek. Som ved tidligere udgaver er CD'er og DVD'er holdt adskilt, så mon ikke det skulle være til at hitte rundt i.
Det har denne gang været en ekstra stor opgave, men til gengæld fik jeg den først selv på udgivelsesdagen! Oprettelsen er heller ikke endeligt fuldbragt, da jeg fortsat mangler at registrere oplysninger om produktion samt personer på de nye numre - især DVD'en. Dette skulle dog med lidt held være klaret til næste søndag - eller søndagen efter...

Der er lagt hele otte nye brevvekslinger ud i Brevkassen. Der er et par forespørgsler vedrørende optræden rundt i landet, et par dimentralt modsat rettede reaktioner på d'herrers TV-optræden i den forløbne uge samt hele fire henvendelser vedrørende den nye udgivelse.


29. august 2004

TV-spot STOR RELEASEEVENT I KØBENHAVN
I forbindelse med udgivelse af jubilæumsboksen vil der blive afholdt et stort triumftog i hovedstaden mandag den 30. august.
Arrangementet starter klokken 14.00 og indledes - som det sømmer sig for landets ypperste - med karettur fra Rådhuspladsen til Axeltorv. Det bliver et brag af en parade anført af Holbækgarden og efterfulgt af et endnu uvist antal Mogens'er i march.
Du er velkommen til at stille op på ruten og hylde jubilarerne.

Se også det 30 sekunder lange TV-spot i anledning af udgivelsen (1,8Mb). Klik her.

Foruden ovennævnte event vil d'herrer i ugens løb kunne opleves i følgende tv- og radio-udsendelser:



22. august 2004

Der er kommet et spørgsmål til Brevkassen. Spørgsmålet er ganske vist blevet stillet før, men det skal da ikke komme an på det.


8. august 2004

It´s ShowTime Endnu en gang er det lykkedes for d'herrer at få sneget et nummer med på en compilation-udgivelse - uden at de selv var klar over det!!!
Jeg faldt ved et tilfælde over denne dobbelt-CD fra forrige år, der indeholder dels en international, dels en dansk CD med 'showhits'. Hvad dette begreb helt præcist dækker over ved jeg ikke, og særligt utydeligt bliver det, når man ser på de danske bidrag. Men hvorom alting er, så deltager d'herrer med nummeret VM I TOBAKSRYGNING, og det er da - om ikke andet - et hit.


1. august 2004

Der er kommet et par nye breve til Brevkassen. Det er begge reaktioner på besvarelser af tidligere spørgsmål.


18. juli 2004

Der er kommet tre nye breve til Brevkassen. Der er et ældre billede af Rislund fra Skanderborg, et spørgsmål om et nummer med Lummerkrog og et spørgsmål om Monrad - ja, faktisk et væddemål...


11. juli 2004

Det Store Triumftog
30. august 2004 udkommer Monrad & Rislunds 30 års jubilæumsudgivelse: "Det Store Triumftog".
Der bliver tale om en boks med 5 CD'ere samt BONUS DVD. DVD'en indeholder helt nyt materiale. På 2 af CD'erne bliver der lagt vægt på musikken, mens de 3 øvrige CD'ere primært indeholder sketches og monologer. Alle CD'erne er fyldt med de bedste numre gennem 30 år - udvalgt og sammensat af Monrad & Rislund samt Ougaard.


20. juni 2004

Det Store Triumftog De første billeder fra DET STORE TRIUMFTOG er nu en realitet. I anledning af deres 30 års gramofonpladejubilæum lader Monrad & Rislund sig hylde med et triumftog rundt i landet kørende i en karet. Det er desværre ikke muligt af sikkerhedshensyn at komme nærmere ind på ruten. Se de første billeder i Galleriet.

Der er kommet fire nye breve til Brevkassen. De to af brevene er Søren Rislunds reaktion på to tidligere breve. Dernæst følger et spørgsmål om et nummer, og endelig er der forvirring om stavemåden på én af de kendte figurer.


13. juni 2004

Der er kommet fem nye breve til Brevkassen. Der er dels tale om en slags hædersbevisning, dels en slags klage og endelig en forespørgsel på et nummer.


6. juni 2004

Så er der en ny udgivelse på vej!!! 30. august 2004 udkommer Monrad & Rislunds 30 års jubilæumsudgivelse: "Det Store Triumftog".
Der bliver tale om en boks med 5 CD'ere samt BONUS DVD. DVD'en indeholder helt nyt materiale, der optages i denne måned. På 2 af CD'erne bliver der lagt vægt på musikken, mens de 3 øvrige CD'ere primært indeholder sketches og monologer. Alle CD'erne er fyldt med de bedste numre gennem 30 år - udvalgt og sammensat af Monrad & Rislund samt Ougaard.


30. maj 2004

Der er nu lagt ni nye arrangementer ind i Kalenderen. De ligger i perioden fra slutningen af august til starten af oktober.

Gustave Doré Sidste uges citat var ordet "bjørnetjeneste", og da dette ords betydning i de seneste år er blevet gjort til genstand for en misforståelse - især blandt unge mennesker - så vil jeg gerne hér benytte lejligheden til at slå fast, at ordets betydning er "at hjælpe på en måde, der gør mere skade end gavn".
Der er altså ikke tale om en "kæmpe-tjeneste", som flere og flere åbenbart tror, men det stik modsatte. Ordets oprindelse skal findes i én af Jean de La Fontaines (1621-95) fabler (Bog 8, Fabel 10: "L'Ours et l'Amateur des jardins"), der beretter om en bjørn, der med en sten vil jage en flue bort fra sin herres ansigt, men derved kommer til at knuse hans pande...


23. maj 2004

Der er tilføjet et enkelt sommer-arrangement til Kalenderen. Det foregår på Midtfynsfestivalen.


16. maj 2004

Der er kommet tre nye breve til Brevkassen. Der spørges efter et nummer, efter et citat og så er der endnu et bud på teksten til buschauffør-sangen.


9. maj 2004

Der er kommet endnu et brev til Brevkassen. Denne gang spørges der om, hvad det egentlig var der skete, dengang De forenede Bryggerier lagde sag an mod Totalpetroleum. Brevet er fra 12. april, men svaret har været et par uger undervejs...


2. maj 2004

Der er kommet yderligere tre breve til Brevkassen. Der spørges, om kvinder generelt ikke bryder sig om Monrad & Rislund, der er en opfølgning på buschauffør-sangen, og endelig spørges der efter en fanklub.


25. april 2004

Der er kommet endnu to breve til Brevkassen. Dels er der en forespørgsel på en tekst om en buschauffør, dels en reaktion på hr. Rislunds indlæg i forrige uge.


11. april 2004

Der er kommet et nyt brev til Brevkassen. Det er Søren Rislund, der som en reaktion på debatten om sagsanlæg giver et godt eksempel på, hvorfor der rent juridisk ikke er så meget at komme efter...


4. april 2004

Ib og Ib
Monrad & Rislund medvirker i foråret i en af de nye reklamefilm for Storebæltsbroen på bagsædet af den bil, som føres af Mads Mikkelsen med Nicolas Bro ved sin side. Se Monrads private "backstage-billeder" i Galleriet.

Der er kommet endnu to breve til Brevkassen. Der spørges til, om d'herrer nogensinde har fået et sagsanlæg på halsen, som følge af deres udtalelser om kendte personers til tider lidt bizarre gebærden. Og om hvor - hvis overhovedet - man kan købe et gammelt nummer.


28. marts 2004

Der er kommet to nye breve til Brevkassen. Dels sættes der en promo-CD til salg, dels bakkes der op om Øyvinds optræden.


21. marts 2004

Der er kommet endnu et brev til Brevkassen. Der er vel nærmest tale om en klage...


14. marts 2004

Der er lagt fem nye breve i Brevkassen. Der spørges efter et gammelt nummer, efter ringetoner til mobilen, der er friske oplysninger om T-shirts og så sættes der to billetter til salg til d'herrers forestilling i Aalborg næste weekend. Endelig spørges der efter en ældre CD.


22. februar 2004

Der er kommet et nyt brev til Brevkassen. Der efterspørges en forklaring på et tyskerspring.


15. februar 2004

De Tykke Synger - Promo Så er der tilføjet endnu en titel til Udgivelsesoversigten. Kort før udgivelsen af "De Tykke Synger" modtog jeg fra pladeselskabet hvad jeg troede var en intern pre-release til de implicerede parter. Dette indtryk blev forstærket af, at der var tale om en hjemmebrændt CD uden label, der var placeret i en plastiklomme med et foldet papir omkring, hvorpå der var printet forside og nummeroversigt i en meget, meget ringe kvalitet.
Jeg er dog siden blevet gjort opmærksom på, at dette faktisk var en officiel promotion-udgivelse, der som sædvanen byder, er blevet distribueret til diverse anmeldere og lignende. Derfor skal den naturligvis også optræde som en officiel udgivelse under CD-promotions, hvor den nu er at finde.


8. februar 2004

Der er tilføjet 3 nye arrangementer til Kalenderen. Og så er forestillingen i Musikhuset, Århus, desværre blevet udsat på ubestemt tid...


1. februar 2004

Der er kommet tre nye breve til Brevkassen. Der spørges om pladen "Totalpetroleum", om Damhuskroen og om en herremodebutik i Asnæs - måske...


11. januar 2004

Brevkassen og Historik er blevet opdateret, så alle indlæg fra sidste år er blevet 'arkiveret' under rubrikken [2003].

Der er kommet to nye breve til Brevkassen. Der spørges efter T-shirts med d'herrer, og så spørges der efter et nummer med et æsel.


4. januar 2004

I anledning af årsskiftet er det "historiske tilbageblik" under FAQ blevet opdateret med det seneste 1½ års begivenheder - i store træk.

Så er resultatet af citat-quiz 2003 gjort op, og man kan nu fordybe sig i den forkromede statistik.